Til franskelever i 2. og 3.g
Det tilbydes til alle, der har fransk og ønsker at træne hverdagssprog og afvikles inden rejsen til Chalon, sådan at de af jer, som deltager i udveksling, har mulighed for at tilegne sig kompetencer og træne situationer, som ofte ikke dækkes i fransktimerne.
Undervisningen
Undervisningen vil have fokus på kommunikation i hverdagen, samt snak om kultur (herunder ”takt og tone”), så I bliver bedre i stand til at kommunikere på fransk og så vidt muligt undgår misforståelser og fejltrin.
Sprog
- Indkøb
- Tale sammen omkring bordet
- Café/restaurants besøg
- Jeg er faret vild!
- Jeg er bare træt mm.
Kultur
- Tu/vous: Hvem er man dus med og hvem skal man tiltale med ”De”?
- Kysser man med alle eller giver man hånden?
- Høflighed, bordskik eller andet
- Andre ting I bør eller ønsker at vide om kultur, familielivet eller skolelivet i Frankrig?
Vil du spørge om noget, er du velkommen til at sende en mail til Isabelle Verhaegen.
Fransk Master Class forventes at komme på banen igen til næste år i samme eller udvidet form.