De er ikke i tvivl, de to forhenværende 3.g-elever på NGH: Gymnasiet er et let sted at trives. Og sjovt!
- Det kræver noget energi og engagement, og at du giver noget af dig selv. Jeg har fået nogle af mine tætteste venner her på gymnasiet, og vi hjælper hinanden, både når vi oplever forhindringer og når det hele bare kører. Og så bliver det meget sjovere at gå i skole.
Sådan siger Emilie Meyer Sørensen og smiler, mens hun kigger på Mikkel Elkær Schenstrøm, der nikker.
-Det var fedt at komme fra folkeskolen til gymnasiet og få nye fag som fx filosofi og bioteknologi. Men jeg synes det bedste var at opleve lærerne, der er uddannet fra universitetet og som virkelig brænder for deres fag og for at lære fra sig, siger Mikkel begejstret. Og han nævner i samme åndedrag, at det er rart at gå i klasse med andre, som deler hans interesse for fx bioteknologi, der indgår som fag på den studieretning, både Mikkel og Emilie har valgt.
LÆRE AT UNDRE SIG
Hverken Mikkel eller Emilie ved præcist, hvad de har lyst til at være en gang, og det behøver man heller ikke for at gå i gymnasiet. Dog skal du have lyst til at læse og lære, for der er selvfølgelig lektier, der skal laves, og opgaver, der skal afleveres. De tre års undervisning, lektier og afleveringer kan eleverne især i 3.g mærke positivt:
- Inden for det sidste år mærker vi, hvor meget vi faktisk har lært inden for de forskellige fag: Teorier, begreber og at diskutere på et efterhånden ret højt plan. Vi kan snakke ’sprog’, vi ikke kunne, da vi startede her - hvad enten det er spansk, filosofi eller bioteknologi. Men vi har også i høj grad lært at undre os og at turde stille spørgsmål ud over det, vi kan læse os til i bøgerne, siger Mikkel.
Men også fornemmelsen af at sidde over lektierne og bare synes det er ’helt sort’, har både Mikkel og Emilie oplevet til tider. Her har de gjort sig nogle erfaringer, som de gerne deler:
-Man går jo ikke på gymnasiet for at vide tingene på forhånd men for at lære dem, siger Emilie.
- Det er ok at vide, at man ikke kan finde ud af det, for næste dag står der en kompetent lærer, der vil gøre sit bedste for at hjælpe dig med at forstå. Mikkel supplerer:
-Og man får ikke lavere karakterer af at stille spørgsmål – tværtimod – for det viser netop dit engagement!
DET DER DANNELSE – HVAD ER DET?
Der tales ofte om ’almendannelse’ i forbindelse med gymnasiet. Men hvad er begrebet, der lugter af stivede flipper og katekismus egentlig for en størrelse?
Emilie og Mikkel forklarer, hvordan de oplever at være blevet ’dannede’ efter tre år i gymnasiet:
-Gennem de forskellige fag oplever man, hvem man er som person og hvad man godt kan lide. Der er selvfølgelig en form for dannelse i hvert enkelt fag, men især i sammensætningen af fag og når forskellige fag arbejder sammen, siger Mikkel.
-Vi lærer at kunne bidrage til debatten ude i virkeligheden fx gennem fag som filosofi og bioteknologi. Fagene giver os større forståelse for områder og diskussioner ude i verden, siger Emilie, og forklarer hvordan nogle fag kræver, at eleverne sætter sig ind i teorier og andre tankegange end deres egne, når man prøver at forstå fx andre religioners holdninger til fx abort, dødsstraf og gensplejsning. Med den evne stimuleret kan man pludselig være både forstående, kritisk og kildekritisk, fx når man læser avis:
-Jeg læser ikke længere bare artiklen for hvad der står, men oplever at jeg jo selv har en holdning eller kan danne mig en, siger Mikkel. Emilie supplerer:
-Gymnasiet lærer dig et indefra og udefra syn: ”Hvad synes jeg selv og hvad synes mon folk andre steder fra om det her?” Du lærer at se ud over din egen næse og se tingene fra andres perspektiv. Det lyder måske lidt højtravende, men vi lærer at blive hele mennesker, der skal kunne danne en mening, og som skal kunne forstå andre. Så hvis du har lyst til at være med til at påvirke verden og blive hørt, så kom herover!, griner hun.
KAST DIG UD I DET – OG NYD DET!
Man lærer bedre, hvis man trives og er tryg i gymnasiet. Derfor er alle elever på STX tilknyttet en vejleder, og hver klasse har et særligt lærerteam, som også følger op på, hvordan eleverne trives i klassen.
Det sociale liv betyder også meget i gymnasiet. Der er altid liv på gangene efter skoletid og året er fyldt med traditioner: Sportsturneringer, musical, teater, frivillig billedkunst, lektiecafé, talentværksteder og forskellige elevudvalg, hvor man kan få indflydelse på skolens daglige liv. Og så selvfølgelig festerne og fredagscaféerne.
Hun forsætter:
-Hvis jeg kunne give et godt råd til Emilie, der startede i 1.g, så ville jeg sige: ”Kom nu, nyd det nu. Kast dig ud i det!” For da jeg sprang ud i fx at lægge make-up på de næsten 100 medvirkende i årets musical, så fik jeg så mange fede oplevelser og relationer. Så grib de muligheder, dit gymnasium tilbyder – så vil du opleve, at du udvikler dig både fagligt og socialt!
