Endomondo-stifter på Wall of Fame

Christian Birk var forbi sit gamle gymnasium for at afsløre sit billede på skolens "Wall of Fame".

Her hænger han nu side om side med andre tidligere elever som Puk Damsgaard, Nikolaj Coster-Waldau og Magnus Heunicke.

Efter afsløringen holdt Christian Birk et spændende oplæg for klasser med innovation og erhvervsøkonomi, der hørte hans fascinerende historie og fik mange gode råd med på vejen til at gå iværksættervejen.

Christian Birk blev student fra Næstved Gymnasium og HF i 1995, og herfra tog hans atletikkarriere fart: Han startede i Herlufsholm Gymnastikforening og derefter i Sparta, og blev dansk mester i 400 meter-løb i 1999-2004.

Han blev multi-millionær på at sælge Danmarks største app-succes Endomondo, og er nu CEO & co-founder i Roster Athletics, en ‘Competition Management Platform’ for stævnearrangører.

Se flere billeder fra dagen her.