NGH hejser igen Det Grønne Flag

Næstved Gymnasium og HF er stolte over igen at blive tildelt Det Grønne Flag af Friluftsrådet. Flaget får skolen bl.a. fordi de har et velfungerende miljøråd bestående af elever, lærere, ledelse og teknisk personale, sætter miljøinitiativer i gang på skolen og gennemføre undervisning med bæredygtighed i fokus.

 

Borgmester Carsten Rasmussen hjalp Miljørådet med at hejse flaget, og derefter var der økologiske æbler til alle.

Miljørådet på NGH har følgende målsætning: ”NGH vil være et grønt gymnasium med miljøbevidste elever og ansatte, som i fællesskab gør en indsats for at indtænke mere bæredygtighed i hverdagen.”

 

 

FAKTA

  • Med tildelingen af Det Grønne Flag følger også tilladelsen til at hejse det i 12 måneder.
  • NGH er tilmeldt Grønt Flag Grøn Gymnasieskole (GFGG), som er et af Friluftsrådets programmer.
  • Programmet er støttet og udviklet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning.
  • Kriterierne for at kunne blive certificeret som grøn skole kræver det bl.a., at NGH nedsætter et

miljøråd og gennemfører undervisning om bæredygtighed, hvor mindst 15 % af eleverne deltager.

  • Andre vigtige kriterier er elevindflydelse, demokrati, medborgerskab og innovation.
  • Grønt flag Grøn Skole er den danske del i det internationale miljøundervisningsprogram Eco-Schools til både folkeskoler og gymnasier. Her deltager mere end 46.000 skoler i 59 lande – og flere er på vej.

 

 

Se flere fotos her.