Under dit besøg bliver du sat i klasse med andre elever på dit klassetrin, og sammen med dem vil du opleve blandt andet, hvordan vi underviser i forskellige fag. Du vil også komme til at møde nuværende elever på skolen, der kan fortælle dig om livet som gymnasieelev her på NGH. Formålet med introduktionskurset er, at du får kendskab til, hvordan det er at gå på en af de to ungdomsuddannelser her på skolen.
Når du ankommer, bliver du modtaget af en lærer, som præsenterer programmet og viser dig rundt på skolen. I den første time får du udleveret dit skema, og får informationer om, hvad der skal ske i løbet af brobygningen. En vejleder vil fortælle dig om valg og muligheder på STX eller HF, når de to dage er slut.
Husk at medbringe penalhus.
Hvis du fortryder din tilmelding, skal du straks meddele det til UU, så en anden kan få din plads.