Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Matematikvejledning

Er matematik ikke din stærke side? Så er der hjælp at hente på NGH.

På NGH har elevernes faglige trivsel stor betydning. Derfor gør vi, hvad vi kan for at hjælpe de elever, der har det svært i nogle fag, herunder matematik.

Matematikvejlederne Peter Trautner Brander forestår screeninger ved skolestart, og tilbyder kurser for dig, der har særligt svært ved matematik.

I starten af 1.g og 1.HF bliver du screenet i matematik for at bestemme dit faglige niveau i faget. Resultatet af screeningen bliver meldt tilbage til din matematiklærer.

På baggrund af screeningen bliver udvalgte 1.HF-elever tilbudt et selvhjælpskursus på 8x45 minutter i perioden inden efterårsferien. Formålet med kurset er at give dig redskaber, så du kan blive mere selvhjulpen i faget.

Efter grundforløbsprøven i oktober bliver udvalgte 1.g-elever tilbudt at deltage i et ’overlevelseskursus’ på 8x45 minutter. Her kan de få tips og tricks til at kunne klare sig bedre i matematik.

Efter terminsprøverne i marts vil udvalgte 2.g/3.g-elever blive tilbudt et lynkursus i Eksamensredning.

Du kan kontakte Peter Trautner Brander (pt@ngh.nu) eller gå via din matematiklærer.