I løbet af den 2- eller 3-årige ungdomsuddannelse er egenbetaling for undervisningsmidler højst 1.500 kr. Derudover kommer udgifter til elevens studietur i 2.g og 2.HF. Vi forventer desuden, at eleven har en bærbar computer, som kan medbringes til brug i den daglige undervisning.
Vi gennemgår her de udgifter, som eleverne vil støde på.
Ordbøger i elevens sprogfag
Skolen abonnerer på elektroniske ordbøger, som eleverne kan bruge på skolen og hjemme via internettet.
Vi anbefaler derfor ikke, at I køber ordbøger uden at tale med sproglæreren, som kan anbefale nogle bestemte eller henvise til yderligere, gratis ordbøger på internettet.
Lommeregner til matematik
Eleverne skal ikke købe en lommeregner inden skolestart - i matematikundervisningen bruger vi i stedet et matematikprogram på computeren, der koster eleven ca. 175 kr. om året. Matematiklærerne fortæller mere om det ved undervisningens start.
Print
Som elev kan du printe på skolens printere. Hver elev får adgang til at printe ud på skolens printere, og alle elever får 120 kr. pr. år. Har man behov for mere, kan man købe flere print og kopier for 0,50 kr. pr. stk. farveprint/kopi koster 2,50 kr. pr. stk.
Studierejser
STX-elever tilbydes to studieture. Den ene studierejse arrangeres med afsæt i elevernes 2. fremmedsprog. Elever med kinesisk tilbydes en studierejse hvert andet år.
Den anden studierejse arrangeres med afsæt i en klasses studieretningsfag eller fællesfag. Her tilbyder klassens lærere to destinationer, som eleverne kan vælge mellem. Den ene destinations pris vil typisk være billigere end den anden.
Derudover tilbydes Global Studies-klasser også en studierejse i 3.g. HF-elever tilbydes en studierejse.
Særlige forhold kan i enkelte klasser rykke med tidspunkt for afholdelse eller max.-pris.
Hertil kommer udgifter til mad og lommepenge.
Der skal gives skriftligt tilsagn fra alle elever (eller deres forældre, hvis eleven er under 18 år) om, at de vil deltage på de angivne betingelser. Ligesom der bliver givet tilsagn om, at skolens ordensregler gælder på rejsen.
Elever, der ikke deltager på studieturen, skriver i stedet en stor opgave, der stilles af rejselærerne og deltager i undervisningen på skolen.
Ekskursioner
Ekskursioner er undervisning, som foregår uden for skolen.
Det kan være et besøg i Folketinget i samfundsfag, et teaterbesøg i dansk eller en dag på Danmarks Tekniske Universitet i fysik.
Vi forventer, at eleverne selv betaler transporten, mens faglæreren kan søge skolen om betaling af eventuel entre. Der er mødepligt til ekskursioner, hvis klassen først er blevet enige om at tage af sted. Op til tre elever kan melde fra, uden at ekskursionen bliver aflyst. Elever, der ikke deltager i ekskursionen, skal i stedet skrive en opgave i emnet.
Introtur: Ved skolestart skal hver elev betale 50 kr. til introtur.