Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Samarbejde om klasserne

For hver klasse er der etableret et lærerteam. Et team består af to lærere, der som udgangspunkt er faglærere. Lærerteamet følger eleverne i hele deres skoleforløb og afholder regelmæssige udviklingssamtaler med dem.

Teamlærerne har ansvar for elevernes og klassens udvikling og trivsel samt for at facilitere det faglige og pædagogiske samarbejde i de enkelte klasser.

Målet er, at elevernes potentiale bliver forløst bedst muligt og at de trives på skolen. Konkret betyder det, at teamlærerne har ansvaret for følgende opgaver:

  • Udarbejdelse og løbende justering af klassens samlede studieplan
  • Gennemførsel og opfølgning på skole- og trivselsevalueringer
  • Sikring af et frugtbart læringsmiljø
  • Etablering af elevteams
  • Løbende dialog med eleverne om forventninger til ’Den gode lærer/elev’
  • Orientering om skolens studie- og ordensregler
  • Sikre klassens deltagelse i elevrådsarbejdet
  • Samarbejde med vejleder om klassen/enkelte elever
  • Samarbejde med specialistfunktioner fx læsevejleder og matematikvejleder


I foråret inden skolestart invitere 1.g- og 1.HF-elever og deres forældre til informationsmøde om opstart og livet på gymnasiet. Her vil 1.g’erne også kunne få  information om studieretninger.
I efteråret inviteres forældre og elever til forældremøder.