Formål: Formålet med elevteam er:
- At give eleverne ejerskab til de beslutninger og planer, der laves omkring klassens arbejde
- At have et godt redskab til arbejdet med læring og trivsel i klassen
- At formidle elevernes synspunkter til en bred kreds af lærere og sparre med teamlærerne
Elevteamets opgave:
- Tage hånd om klassens sociale liv
- Være klassens bindeled til lærerteamet
Praktisk om elevteam
- Elevteamet nedsættes på lærerteamets initiativ og består af 3-5 elever
- Der bør med passende mellemrum ske udskiftninger i elevteamet (f.eks. hvert semester), og elevteamet skal gerne bestå af elever fra forskellige grupperinger. Det kan være vigtigt, at lærerteamet nøje gennemtænker udvælgelsen af elever på forhånd, så elevteamet reflekterer klassens forskellighed (kønsfordeling, stille/udadvendte elever m.m.)
- Elevteamet er bindeled til teamlærerne, idet elevteamet regelmæssigt mødes med teamlærerne (fx én gang pr. måned i en frokostpause eller i en del af et studiemodul)
- Teamlærerne indkalder elevteamet til møder
- Elevteamet må selvfølgelig gerne holde møder på eget initiativ. Det giver mulighed for, at elevteamet kan udvælge temaer, der skal drøftes med lærerteamet, og for at elevteamet selv afklarer forhold, der ikke behøver lærernes indblanding. Men erfaringer viser dog, at elevteam oftest ikke selv får holdt møder, så det er vigtigt, at lærerteamet tager initiativ til møder. Desuden er det væsentligt, at teamlærerne giver elevteamet mulighed for at tale med resten af klassen
- Mindst én gang pr. skoleår (typisk i maj i 1.g og 2.g samt i december i 3.g) evalueres samarbejdet mellem elevteam og lærerteam
- Punkter til dagsordenen indhentes fra klassen som helhed. Så husk at spørge inden mødet. Her kan teamlærerne eller en anden lærer afsætte lidt tid til elevteamet, men ellers må elevteamet mødes med klassen uden for undervisningstiden. Før det første møde giver teamlærerne elevteamet rum til at tale med hele klassen
Temaer, som elevteamet og lærerteamet kan diskutere i fællesskab
- Den gode elev – den gode lærer
- lektiemængde
- fordeling af skriftlige opgaver
- arbejdsformer
- det sociale miljø i klassen, idéer til forbedringer? Hvad fungerer godt?
- konkrete problemer i klassen i forbindelse med klasserumskultur:
Støjniveau, forberedelse af lektier, koncentration, tonen i klassen, brugen af computer og mobil, samarbejde mellem fagene (fx i SR-forløb), forslag/ideer til undervisningen (fx emner til tværfaglige forløb)