Her får du mulighed for at mødes med elever fra andre gymnasier om jeres fælles interesse. Vi samarbejder med Silkeborg- og Svendborg Gymnasier.
Holdet bliver sammensat af elever i 2. og 3.g, ofte på baggrund af din faglærers opfordring. Kun ti elever bliver udvalgt, og de kan blandt andet se frem til besøg på nogle af Danmarks universiteter, og andre ekskursioner med et naturvidenskabeligt indhold på et højt niveau.
Som deltager på fysik-/kemi Master Class vil du også blive introduceret til forskellige videregående uddannelser inden for naturvidenskaben.
Vil du være en del af fysik-/kemi Master Class, kan du kontakte lærer Thomas Jørgensen (TJ) eller Kim Bidstrup (KB) i starten af skoleåret.