Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Projekter og praktikforløb

På HF kommer du tæt på virkeligheden i dine fire projekt- og praktikforløb, hvor den teoretiske undervisning kobles til praksis, så du klædes på til at vælge dit fremtidige job og uddannelse.

Det gode liv
I projektet ”Det gode liv” bliver du introduceret til de job- og uddannelsesmuligheder, som HF særlig lægger op til. Fx lærer, politi, pædagog, ejendomsmægler m.fl. I løbet at projektugen kommer du også til at arbejde med dine tanker om, hvad det gode liv er for dig, og hvordan du kan bruge din tid på HF til at skabe rammerne for din version af det gode liv.

Hvad kan jeg blive?
I dette projektforløb skal du med afsæt i dit kommende valg af fagpakke arbejde med karrierelæring, fremtidsplaner, research- og interviewteknik og formidling. I forløbet indgår interview med ansatte i forskellige jobs.

Fagpakkebrobygning
Projektet tager udgangspunkt i den fagpakke, du har valgt. Det strækker sig over tre dage, og er en kombination af undervisning på skolen og besøg på en af de videregående uddannelser, som fagpakken lægger op til.

Erhvervspraktik 
Dette projekt er det sidste på din HF-uddannelse. Her får du mulighed for at afprøve en konkret profession. Projektet skal medvirke til at afklare og konkretisere dine ideer og ønsker til fremtidig uddannelse og job. Du vælger selv, på hvilken arbejdsplads du vil i tre dages praktik.