Deltagerne på Lommefilm-festivalen er sproghold med 2. fremmedsprog,og de har 5 moduler til at producere filmene, der optages på mobiltelefon og må vare max. 3 minutter.
Temaet for årets film bliver hvert år valgt af de deltagende lærere. Temaerne de sidste år har været oprør, krimi og hyldest til kærligheden.
Holdene vælger hver især to film, som vises for alle holdene i aulaen ved selve filmfestivalen, hvor der serveres lidt sodavand og snacks. Efter at have set alle filmene, stemmer eleverne og lærerne på, hvilke to film der skal vinde.
Der er præmier til eleverne bag de to vinderfilm.