Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Forældrekonsultationer i 2.g, 3.g, 1.HF og 2.HF

I november afholder vi hvert år forældrekonsultation for forældre til elever under 18 år. Er dit barn fyldt 18, kan du kun tilmelde dig, hvis dit barn giver samtykke.

Konsultationerne afholdes over 1-2 dage for 2.g, 3.g, 1.HF og 2.HF-klasserne, og tidspunktet ligger mellem kl. 15.30 og 19.00.

Skolen sender et brev ud i slutningen af oktober.

Til konsultationen vil det være muligt at ønske en samtale med op til tre faglærere. 

På mødet vil der blive drøftet primært faglige forhold i forbindelse med skolegangen.

Man tilmelder sig via Lectio, og tilmeldingen åbner i slutningen af oktober.