Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Idræt

På idræt-studieretningen er der et generelt fokus på idræt og bevægelse. Med fag som biologi og kemi kan du naturvidenskabeligt forklare, hvad der ligger bag store sportspræstationer, og du vil få en bred forståelse for den natur, du er en del af. 

Studieretningen med idræt kunne være noget for dig, hvis du er interesseret i at forstå, hvordan kroppen fungerer, og fx vil eksperimentere med at måle blodkredsløbet, lungerne- og kroppens energiproduktion.

Hvordan øger du eksempelvis mest effektivt dit kondital? Vi ser også på kroppens funktioner og biokemiske processer i forbindelse med sundhed og sygdomsforebyggelse. 

Biologi A, Kemi B og Idræt B

- Hvad vil det sige at være sund?
- Hvordan påvirker indtag af alkohol din kondition og din hjerne?
- Hvordan forebygges og behandles folkesygdomme som diabetes?

 

Denne studieretning er for dig, der elsker at få sved på panden og gerne vil forstå teorien bag forskellige former for træning. Ud over teoretisk undervisning er der også eksperimentelt arbejde i laboratoriet, feltundersøgelser i naturen og en masse idræt i og uden for hallerne.
Et tema som kost, træning og sundhed er et eksempel på emner, hvor de tre fag bidrager til en samlet forståelse.

Vi samarbejder med det lokale idrætsliv gennem inputs og undervisningsforløb i samarbejde med professionelle lokale idrætsaktører fra bl.a. NIF og Team Fog. 

Eksempler på ud-af-huset-aktiviteter kan være besøg på bioanalytiker-uddannelsen, fysiologiske tests på SDU, dissektion og adfærdsundersøgelser i Zoologisk have, feltundersøgelser af lokale biotoper som Holmegård mose og Susåen.

Gennem vores ekskursioner og besøg udefra stifter eleverne bekendtskab med udvalgte uddannelser og professioner inden for studieretningsfagene som ex. biolog, idrætsstudiet, bioanalytiker og fysioterapeut.

 

Se studieretningens opbygning her.