- Kultur og menneskerettigheder: Hvordan blev musik og litteratur anvendt som våben i frihedskampen, når ytringsfriheden begrænses, f.eks. i Sydafrika under apartheid?
- Hvordan bruger unge hiphopkulturens og hiphopmusikkens udsagn og udtryk?
- Hvordan lyder forskellige sangstemmers og instrumenters klang og hvordan beskriver man den?
Vil du have mulighed for at fordybe dig i musik, både praktisk og teoretisk, samtidig med at du dygtiggør dig både mundtligt og skriftligt? Så er denne studieretning noget for dig.
Engelsk og Musik er universelle sprog på hver deres måde, og denne studieretning vil hjælpe dig til at performe og kommunikere bedre. Engelsk tales som modersmål og forhandlingssprog i store dele af verden, USA er kulturelt dominerende på mange områder, og musik dyrkes overalt på kloden.
Studieretningen giver mulighed for at tilvælge ekstra talenttilbud inden for musik, og du får mulighed for at dyrke musik på højt niveau. Studieturen kan fx gå til Wien, Dublin eller London med mulighed for at dyrke den lokale musik, og det er 2.g-musikklassen, der står for at arrangere skolens populære MGP hvert efterår.