Studieretningen er for dig, der interesserer dig for samfundsforhold, nationalt og internationalt.
Emnerne kan strække sig fra det enkelte menneske over lokalsamfundet til det globale niveau. Engelsktalende lande som USA og Storbritannien vil blive studeret ud fra historiske, litterære, politiske, økonomiske og kulturelle vinkler.
Internationale institutioner og organisationer som FN, NATO og EU undersøges, og deres betydning i det internationale samfund undersøges.
Der er god mulighed for at hente støtte og inspiration i studieretningens øvrige obligatoriske fag fx historie og dansk.
Eksempler på undervisningsforløb og studieretningsprojekter
Sammenligning mellem Næstved og rejsemål i Storbritannien mht. fx befolkningssammensætning, skattestruktur, jobmuligheder: Hvilken rolle spiller lokale eller nationale myndigheder og hvad med EU
Forskellige velfærdsstatstyper i forskellige lande.
Fremmede kulturer i USA og Danmark: Hvor kommer indvandrerne fra? Hvorfor kommer de? Hvordan bliver de integreret? Hvad siger de selv i digte, romaner, film og læserbreve? Hvordan påvirker de samfundsøkonomien?
Det amerikanske præsident- eller midtvejsvalg og amerikanske værdier sammenlignet med det danske politiske system og den danske politiske kultur.
USA's overtagelse af Storbritanniens rolle som dominerende verdensmagt. Kan USA opretholde sin position?
Eksempler på udadvendte aktiviteter
- Samarbejde med offentlige og private organisationer
- Kommunen eller Folketinget
- Retten i Næstved
- Studierejse til engelsktalende land
- Flerdages-ekskursion til f.eks. Berlin eller Bruxelles i 3.g
- Virtuelle projekter med venskabsskoler, hvor arbejdssproget er engelsk
- Besøg på engelsktalende virksomheder og organisationer repræsenteret i Danmark
- Medier (lokale og nationale) og sociale medier
- Rollespil
- Valgaften på NGH