Næstved Gymnasium og HF indbyder tidligere elever, der mødes for at fejre jubilæum som studenter, HF’ere eller realister (25-, 40-, 50- og 60-års jubilæum) til et par timer 'down memory lane' på Nygårdsvej 43.
Billede fra da jubilarerne mødtes i 2024.
Det foregår lørdag d. 14. juni 2025.
Vi byder på brunch fra kl. 10-11, og derefter er der rundvisning på skolen.
Brunchen vil foregå i kantineområdet i terrænplan (vi sætter skilte op), og der vil være indgang til skolen via hovedtrappen.
Er du interesseret, kan du tilmelde dig (og evt. din klasse) hos studiesekretær Tine på nghtsk@naestved-gym.dk eller på telefon 21360072 senest 1. juni 2025.
Arrangementet er gratis for jubilarer.
"I 2024 var vi en stor del af min gamle gymnasieklasse, der mødtes til 50 års jubilæum. (...) Vi mødte til meget fin brunch, hvor vi blev vel modtaget af skolens personale. Efter noget hygge blev vi guidet rundt på skolen, hvor alle vores spørgsmål tålmodigt blev besvaret. Og gamle “røverhistorier” blev lystigt genopfrisket. Vi havde nogle virkelig hyggelige timer, hvor vi så hele skolens udvikling. (...) Det betød meget for os at gense Næstved Gymnasium." (Ulla, 2024)