Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Studieture

Studierejser

For at styrke elevernes globale og interkulturelle kompetencer og dannelse er studierejser en fast bestanddel af undervisningsforløbene på både STX og HF. 
STX-elever tilbydes to studieture. Den ene studierejse arrangeres med afsæt i elevernes 2. fremmedsprog. Elever med kinesisk tilbydes en studierejse hvert andet år. Den anden studierejse arrangeres med afsæt i en klasses studieretningsfag eller fællesfag. Derudover tilbydes Global Studies-klasser også en studierejse i 3.g. HF-elever tilbydes en studierejse.

Udveksling
Studierejsen med afsæt i 2. fremmedsprog kan erstattes af en udveksling. En udveksling består af et besøg på en partnerskole og et genbesøg på NGH. Elever, der deltager i udvekslingen, forpligter sig på både at deltage i opholdet hos partnerskolen og agere vært for en besøgselev.

Rejseform og klimakompensation
Rejselærerne tilbyder eleverne valg mellem to destinationer, som rejselærerne vurderer, kan opfylde formålet med en studierejse om at give eleverne et fagligt udbytte. Valgmulighederne kan med fordel differentieres på pris (dyrere/billigere) og transportform (bus el. tog/fly) under hensyntagen til skoleform (STX/HF) og elevtype.

I valgprocessen skal indgå overvejelser om, hvordan eleverne forholder sig til den klimabelastning, en studietur medfører, herunder betydningen af valget af transportmiddel. Rejselærerne og eleverne forpligter sig på at udføre et eller flere klimakompenserende tiltag, når de deltager på en studierejse. Et klimakompenserende tiltag kan være valg af en bæredygtig transportform (bus/tog), en aktivitet i forbindelse med turen eller i den daglige undervisning før studierejsen.

NGH følger rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet og råd fra Sundhedsstyrelsen