Vil du klage over rektors afgørelse om iværksættelse af en sanktion over for en elev, der ikke overholder studie- og ordensreglerne, eller klage over rektors afgørelse om at nægte en elev oprykning, kan du eller forældremyndighedsindehaveren, hvis du er under 18 år, gøre det inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indgives til Ministeriet for børn og unge.
Du sender en skriftlig klage til rektor, der videresender den til Ministeriet for børn og unge sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give dig (klageren) lejlighed til, inden for en frist på en uge, at kommentere udtalelsen. Dine eventuelle kommentarer skal også sendes til ministeriet.
Klage over sanktioner, der er iværksat i medfør af denne bekendtgørelse, har ikke opsættende virkning, med mindre rektor henholdsvis ministeriet i særlige tilfælde træffer beslutning herom.
Studie – og ordensreglerne trådte i kraft den 1. august 2005.